KOLLISION

Arkitektbureauet ’Kollision’ var det første stop, da vores studieturskaravane nåede til smilets by, Århus. Dette besøg blev for manges vedkommende et gensyn med Andreas Lykke-Olesen, der havde fungeret som ekstern underviser/Adobe Premiere Zenmaster, under vores tværfaglige U-CraC Workshop tidligere på semestret. Nu var chancen der så, for at besøge løvens hule og få et kendskab til det erhvervsinput, som Andreas havde stået som repræsentant for under workshoppen.

Hos Kollision mødtes vi med Andreas, samt hans kollega (og medejer af Kollision) Tobias Løssing. Sammen med deres tidligere medstuderende, Rune Nielsen, alle uddannet ved afdelingen for Kommunikationsdesign ved Arkitektskolen i Århus, stiftede de i år 2000 firmaet Kollision ApS. De første par år drev de tre virksomheden alene, med hjælp fra eksterne partnere, men har siden 2005, haft Thomas Fabian Delman (cand.mag i Multimedier fra Aarhus Universitet) som del af ejerkredsen. Ydermere har firmaet, i de seneste år, med jævne mellem, haft en datalog tilknyttet til hjælp med programmeringstekniske opgaver.

Kommunikationsdesignerne

Skønt Kollision kalder sig et arkitektbureau, falder de næppe ind under den kategori, vi som standard vil placere arkitektfaget under. Kollisions virkefelt ligger nemlig langt væk (og dette ifølge dem selv med fulgt overlæg) fra den klassiske tegnestuementalitet, hvor skitser og designforslag til bygninger o. lign. er i fokus. I stedet er Kollision drevet af ønsket om arbejde med de mere kommunikative aspekter af arkitektfaget, samt udforske og udvikle nye tværmediale områder for samspillet mellem digital teknologi, arkitektoniske processer og byens rum. Derved holder Kollision i høj grad fast i det akademiske netværk, der er blevet opbygget via kontakt til diverse forsknings- og udviklingsmiløjer, rundt om i landet (heriblandt Aalborg Universitet). Gennem dette brede netværk, har Kollision udviklet sig til at kunne indgå i projekter, hvor enormt mange kompetencer er i spil parallelt med hinanden. Dette har givet dem et spændingsfelt, der går lige fra arkitektonisk planlægning til hardware og softwareudvikling i teknologiske prototyper.

Vores møde hos Kollision blev i høj grad styret af en række oplæg fra Andreas og Tobias. Vi fik her et indblik i nogle af de mange tværfaglige projekter de havde deltaget i - heriblandt en ny udstilling med RFID sensor teknologi, hvor brugeren skulle gøres opmærksom på bæredygtig og miljøvenlig el-forbrug igennem sin udforskning af udstillingen (se mere i sektionen om Dansk Design Center besøget).
Mere interessant var det dog, at vi kunne observere hvordan Kollisions metodiske værktøjer i høj grad havde lighedstræk med de metoder vi selv anvender, som studerende, i vores daglige arbejde med projektrapporter, undersøgelser osv. Opbygningen af narrative scenarier, til brug i kommunikative sammenhænge, for at præsentere og argumentere for konceptforslag, blev i vid udstrækning anvendt og Kollision var ikke i tvivl om værdien i scenarier som kommunikationsværktøj.

Derudover fyldte brugerinddragelse (eller borgerinddragelse med et mere kollision’sk udtryk) meget i de fleste projekter, hvor diverse former for workshops blev organiseret med forskellige brugergrupper. Hvad enten formålet var prototypetest, idégenerering eller samarbejdsorienterede designprocesser skulle der testes. Denne brugerdrevne tilgang til innovation, er et perspektiv vi høj grad ofte møder i vores studie og derfor et meget interessant perspektiv at se blive omsat udenfor elfenbenstårnets mure.

Slående var dog, at Kollision mere eller mindre var det eneste, af vore mange virksomhedsbesøg, der i stor stil vægtede brugerinvolvering, som en ligebyrdig og ansvarlig del af designprocessen.

En del af forklaringen kan måske findes i den virksomhedsmæssige struktur, der kendertegner Kollision og på mange måder adskiller dem fra de øvrige virksomheder. Gennem en række kritiske og skarpe spørgsmål lykkedes det at få Andreas og Tobias til at snakke om hvilke værdier, som i deres øjne  var essentielle. ”At have det sjovt”, blev her fremhævet som værende noget af det vigtigste bag deres motivation for at drive firmaet. Vi hørte nu hvordan Kollision netop ikke er noget stort firma (kælderlokalerne, hvor Kollisions ’værksted’ ligger,  vidner om dette) og samtidigt heller ikke som sådan sigtede efter at blive det. Formålet var i stedet være uafhængige og lave de projekter, som var interessante og meningsfulde for de fem fuldtidsansatte.

Det kom ydermere frem, at Kollision nærmest aldrig har videreført en forretningsplan med nogle af deres mange koncepter og prototyper (alle udviklet til særlige lejligheder, udstillinger eller forskningsforsøg), men i højere grad konstant forsøger at opsøge nye projekter. Skønt dette blev udlagt som et bevidst valg, var både Andreas og Tobias dog enige i, at denne manglende lyst til (så at sige) at følge succeserne til dørs, også indebærer den konsekvens, at de ikke kan planlægge virksomhedens langsigtede økonomi/strategi mere end nogle få måneder frem i tiden.

Vi forlod Kollisions værkstedslokaler med fornemmelsen af, at dette firma befandt sig i et underfundigt spændingsfelt mellem at være idealistiske (ja måske endda anarkistiske) og samtidigt være dedikerede til skabelsen af meningsfulde demokratiske interaktionsdesignsprincipper. Deres metodiske værktøjskasse og høje niveau af brugerinvolvering, dannede et godt referencepunkt til at blive holdt op mod turens øvrige destinationer.

Design by Peter Vistisen & Martin Backlund Rasmussen

? :)