ARoS - særudstilling af Jeppe Hein, ‘SENSE CITY’

Når man træder ind på Århus Kunstmuseum ARoS, er det første man ser, en over 400 meter lang kuglebane, der bugter sig igennem de fleste af museets rum. Værket hedder Distance og pointen er, at man via en sensor aktiverer en hvid kugle, som triller igennem kuglebanen vha. tyngdekraft og hejseværk, hvilket får kuglen til at leve sit eget liv igennem museet. Man kan, om end med noget besvær, følge sin kugles vej gennem ARoS og man får dermed en aktiv og noget speciel oplevelse ud af sit museumsbesøg, men alle kuglerne er hvide, så hvis man mister sin af syne, kan den være svær at finde igen.

Kunstneren Jeppe Heins særudstilling SENSE CITY, som Distance er en del af skulle, ifølge udstillingsmaterialet, dække over en interaktiv udstilling, der kan udfordre den besøgendes sanser. Det lød som et lovende indslag i turens program, men desværre begrænsede det interaktive i de forskellige værker sig oftest til en form for sensor, som registrerede den besøgendes tilstedeværelse for dernæst at aktivere diverse former for lys eller aktiviteter. Det var meget flot at se på og det var da også sjovt f.eks. at aktivere lys, men desværre havde man ikke mulighed for at præge udstillingen selv eller påvirke installationerne på andre måder end ved ens tilstedeværelse. Et eksempel på et værk, der gør netop dét, er Changing Neon Sculpture, som består af en række sammensatte neonkuber, der hver i sær lyser op på forskellige tidspunkter. Når man kommer ind i rummet ”fryser” lyset og ændres først igen, når man forlader rummet. Flere af Jeppe Heins værker enten påvirker eller påvirkes af de besøgendes tilstedeværelse, men bliver aldrig virkelig engagerende. Undtagelsen er naturligvis Distance, som under vores besøg vakte begejstring hos både børn og voksne.

Hvis SENSE CITY ikke helt levede op til forventningerne, så er det godt, at man også kunne se andre værker i forbindelse med besøget på ARoS og nogle af de mere interessante af slagsen er bl.a. Bjørn Nørgaards parterede hest i glas, flere af Michael Kviums malerier samt galleriet for nutidskunst: ART City, som er en blandet udstilling, bygget op som en by med hovedgade, torv og sidegader. Fornemmelsen er levende og lidt forvirrende, som et byliv nu kan være, hvilket virker som en god ramme for flere af de involverede værker.

En yderligere lille bonus ved besøget på ARoS var, at bandet Nephew i samarbejde med 12 visuelle kunstnere, har opbygget en udstilling ved navn VideoVideo ud fra film og musik. Årsagen er udgivelsen af Nephews nyeste album DanmarkDenmark og de 12 kunstnere har, i samarbejde med forsanger Simon Kvamm og filminstruktør Michael Noer, skabt 12 visuelle fortolkninger af albummets numre. Et veleksekveret eksempel er kunstneren Allan Ottes bud på en visuel følgesvend til nummeret Det Her Sker Bare Ikk’, som viser flere, manipulerede landskabsfotografier. Der panoreres og zoomes hen over billederne i løbet af filmen, så det ser ud som om, at en kameramand er taget ud i Danmark for at filme det danske landskab. Men billederne er langt fra taget direkte ud af den danske idyl, idet man, ved nærmere eftersyn, bliver klar over, at der er et eller andet galt. I panoreringen ses der udbrændte traktorer, frygtelige biluheld og væltede vindmøller i et ellers stille landskab – alt imens Nephews Simon Kvamm desperat synger ”Det Her Sker Bare Ikk’…”

Man kan undlade en tur til ARoS og snyde sig til et kig på filmen her: http://www.youtube.com/watch?v=PyUKNkY7nV0

Design by Peter Vistisen & Martin Backlund Rasmussen