Velkommen til rejseguiden
Velkommen til det officielle, postmodernistiske, hyperkomplekse og ikke mindst hyggelige web-site vedrørende studieturen for årgang 2009 af Interaktive Digitale Medier (i folkemunde blot det herligt kryptiske alias InDiMedia).
Dette site beskriver på fornemmeste vis, hvordan vores Danmarksturné, der forløb fra den 26. til den 30. oktober, sprængte rammerne for cand.it’ers formåen som verdensmænd. Turen bød på besøg på en lang perlerække af både små og store virksomheder og organisationer, med tilknytninger og/eller relevans for den digitale medieindustri. Disse besøg var alle elementer i opfyldelsen af kurset ‘Feltstudier og Branchekendskab’, hvis mål var at give en forståelse for hvilke virkefelter (og dertilknyttede udfordringer), vi som studerende vil møde, når vi engang møder det pulserende erhvervsliv (suk).
Virkeligheden blev observeret med megen nysgerrighed, branchen studeret med sund skepsis og et verdensbillede eller to blev sprængt.
Dette site fortæller historien om 20 gutter og gutinder, der nu er vendt tilbage med værdifuld viden og indsigt i den verden, der ligger lige rundt om hjørnet...
Men for at citere poeten Claus, så er sandheden jo naturligvis iboende iagttagelsesoptikken :-p
Go’ fornøjelse!